Meditation 

Hvad er det?

Der er såmænd ikke noget odiøst ved meditation - ej heller er der noget hokus-pokus ved det. Det er oldgamle og gennemprøvede teknikker, der har en positiv effekt på krop og psyke. 

Folk har mange forestillinger og fordomme omkring meditation. Det handler hverken om at blive tom for tanker eller om at svæve en halv meter over jorden, men det handler helt basalt om at være til stede i nu'et.

Det er fagligt veldokumenteret, at nærvær i nu'et skaber positive forandringer i hjernen. 

Formålet med meditation

Formålet er at få en fornemmelse af øget nærvær, få større koncentrationsevne, og som følge heraf en større selvindsigt, så man bliver bedre til at holde fokus på det, man ønsker samt bliver bedre til at skabe ro i sine tanker.